Gå til indhold

Fra jordemoderbesøg til sidste skoledag

Børn

Et børneliv på Ærø er trygt og frit.

Ærøske børn vokser op med at hilse på folk og deltage i fællesskaber på tværs af generationer. Det er trygt at stavre ud på eventyr i naturen, der er lige uden for døren, for de voksne ved typisk, hvor man bor.

Allerede i 0. klasse kan de fleste børn selv cykle eller tage bussen i skole. Og den frihed og selvstændighed bliver kun større, efterhånden som børnene vokser.

Pige i blå busseronne
Barn i redningsvest på broen ved en skonnert

Venskaber, der holder

På Ærø kender børnene hinanden, og mange livslange venskaber starter i børnehaven. Måske allerede i mødregruppen.

Børneliv på Ærø

Graviditet, fødsel og barsel

Ærø har to jordemødre, som har ugentlige konsultationer på Ærø Sygehus. Sygehuset har sin egen fødestue med kar og det hele.

Øens sundhedsplejersker sørger for regelmæssige besøg og mødregrupper.

Børnebar med slushice og popcorn

Dagpleje, vuggestuer og børnehaver

Øen har et væld af tilbud, når barselstiden slutter. Der er både den kommunale dagpleje og private dagplejere. Vuggestuer finder man i de integrerede institutioner Mopælappen i Marstal og Pippihuset i Leby på Vestærø.

Børnehaverne findes samme steder, suppleret af Kernehuset i Ærøskøbing.

Børn til koncert

Skoler og Viften

Ærø har to skoler: Folkeskolen i Marstal (0.–10. klasse) og Friskolen i Ærøskøbing (0.–9. klasse). Begge har tilknyttede SFO og klubtilbud.

Viften er Ærøs samlede kommunale fritidstilbud, som består af musik- og ungdomsskole, fritidsklubber, teater- og kunstværksted og meget mere.

Børn i jolle med redningsveste

Foreninger

Øens mange frivillige foreninger er også en del af den ærøske opvækst. Tilbuddene laver ikke sig selv, og mange forældre bliver forvandlet til trænere, bestyrelsesmedlemmer, kasserere og forplejningsassistenter for at få det hele til at hænge sammen.

Skateparken, rollespilsholdet, klatrevæggen, spejdertroppen og redskabsgymnastikken eksisterer kun, fordi frivillige ildsjæle får det til at ske.

Vores datter på 7 år kan selv gå de 200-300 m hjem fra svømning og fodboldtræning, og hun kan selv gå hen til sin far i Brugsen og købe den hytteost, hun synes, hun mangler på rugbrødet. Jeg kan se, at hun har mod på udfordringer og vokser med dem. Og som forældre kan man være tryg.

Mette, 37 år, ærøbo siden 2023