Skip til hoved indholdet

Ærødagen

Ærødagen - den er din, min og vores dag.

Vi glæder os til at se dig på Søby Havn d. 11. juni 2022 fra kl. 11.00 - 16.00.

Ærødagen er den dag, vi fejrer de ærøske foreninger. Ærødagen er de ærøske foreningers udstillingsvindue, fordi der er en ambition om at synliggøre alle de fantastiske foreningstilbud, der er på Ærø. Potentielle, nye tilflyttere og herboende kan her få et unikt indblik i de mange foreningers virke. Der er helt sikkert også en forening for dig!

Ærø har over 160 foreninger, og på Ærødagen kan du ved de henimod 60 stande møde aktive og engagerede mennesker, der hver især brænder for foreningsarbejdet og gerne fortæller om deres forening. Ærødagen er til for foreningerne, og det er deres stande, ideer og sjove påfund, som klart fylder mest i programmet, men dagen er selvfølgelig også krydret med lidt events for alle aldre.

Ærødagen bliver til i et samarbejde mellem frivillige og Ærø Kommune.

Ærødagen, den er din, min og vores dag og vi glæder os.

Lad os fejre Ærø og det ærøske foreningsliv sammen!

Har du spørgsmål, så kontakt bosætningsmedarbejderne