Skip til hoved indholdet

En sten med hul ligger ved vandkanten. Havet anes i baggrunden.

Tryghed

Hvad er der egentlig af muligheder for hjælp på Ærø i forbindelse med for eksempel sygdom, tandpine eller rygsmerter? 

Hvordan er akutberedskabet? Er der sygehus? Hjertestartere? Og hvad med tandlæger og kiropraktorer?

Sundhedsvæsen på Ærø

Det er helt naturligt, at du gerne vil vide, i hvor stor udstrækning sundhedsvæsenet er repræsenteret på Ærø.

Det lader sig næsten ikke beskrive, da der er mange tilbud indenfor forskellige sektorer, men vi har lavet en liste med relevante oplysninger og links, så du selv kan danne dig et overblik over de forskellige instanser og fagpersoner, som forefindes på øen indenfor sundhedsområdet.

Og du vil opdage, at du kan føle dig tryg her! 

 


 

Den Digitale Ø - Ærømodellen

 

Ærø har gennemgået store forandringer på sundhedsområdet de senere år, med digitale tiltag, som kommer øens borgerne til gode.

Vi er helt i front med at udvikle og indføre digitale løsninger på sundhedsområdet.

Endda i en grad, så man har opkaldt en sundhedsmodel - Ærømodellen - efter øen. 

Ærøs digitale sundhedsprojekt muliggør virtuelle konsultationer med specialsygehuse, hvor patienterne afholder virtuelle møder med læger og sygeplejersker. 

Derved kobles det nære sammen med det højt specialiserede: 

Ekspertisen fra specialister forbindes til de varme hænder på Ærø via en skærm. 

Det er selvfølgelig altid op til borgeren - og lægen - om man ønsker en virtuel konsultation, men mange er positivt stemt, ikke mindst fordi der spares transporttid.