En sæbespån.

Et job, til en start ...

På en ø med omkring 6.000 indbyggere kan det være en udfordring at finde et job, der præcist matcher din uddannelse, dine ambitioner og dine drømme.

Men hvis du virkelig vil Ærø, er du måske indstillet på at kaste dig ud i noget, der til en start kan sikre dig et levegrundlag. Når du så har oparbejdet et godt kendskab til øen og har skabt dig et netværk, så dukker der måske fantastiske muligheder op, og du kan få indfriet dine jobmæssige forventninger.

Både de kommunale services og erhvervslivet på Ærø spænder vidt og rummer derfor mange typer af interessante jobs. Der er arbejdspladser indenfor håndværk, kultur, turisme, service, produktion, det digitale og mange andre spændende områder. Og naturligt nok forefindes over tyve forskellige maritime virksomheder.

Iværksætterkultur

Ærø har en stærk iværksætterkultur, og vi oplever, at i disse år blomstrer der mange fine projekter indenfor iværksætteri.

De nye virksomheder skabes ofte i et samarbejde og bakkes godt op af det lokale erhvervskontor. Erhvervskontoret tilbyder rådgivning fra fagpersoner, afholder events og kurser og har skabt et godt iværksætternetværk i samarbejde med Fremtidsfabrikken i Svendborg.

Fibernet

På Ærø er vi nået langt i processen med at få etableret fibernet over hele øen. Dette er med til at sikre digitalt afhængige virksomheder gode vilkår.

At søge job

I den lokale telefonbog kan du finde fortegnelser over virksomheder indenfor forskellige erhverv og dermed få bedre overblik over dine muligheder og du kan løbende holde dig ajour med jobmulighederne ved at klikke ind på de forskellige jobsites, samt læse Ærø Ugeavis, hvor der ofte er jobannoncer at finde.


Held og lykke med din jobsøgning på Ærø.

Ledige stillinger i Ærø Kommune

Ærø jobportal

Ugeavisen Ærø

Jobnet

OFIR jobportal


Godt at vide ...

En del virksomheder på Ærø annoncerer ikke efter ansatte, selv om de måske har brug for folk. I stedet bruger de deres netværk og mund-til-mund-metoden. Det kan derfor være en god idé at kontakte relevante virksomheder direkte ved at ringe eller sende en uopfordret ansøgning.