Gå til indhold

160 foreninger og 117 andre aktiviteter

Fritid

På Ærø har vi omkring 160 foreninger.

Der er plads til alle i de mange fællesskaber uanset alder. Og der er brug for alle. På Ærø får vi det gode liv til at ske ved fælles hjælp.

Når man tager en livreddervagt, en bestyrelsespost, en trænertjans eller bager kage til sommerafslutningen, er man med til at skabe noget vigtigt og fornøjeligt sammen.

7

forsamlingshuse

4

idrætshaller

3

aktivitetshuse

2

biblioteker

1

svømmehal

160

foreninger at vælge imellem

Gymnastik i idrætshallen
Klatrevæggen på Ærø

Alt fra skak til kajakpolo

Der er blandt andet klubber for skak, walkie-banko, crossfit, kajakpolo, hundetræning, modelfly, folkedans og fællessang. Og så er der også alle strikkeklubberne, bogklubberne og morgenbaderne.

De færreste har en opdateret hjemmeside, så det bedste, man kan gøre, er at give sig selv til kende og fortælle, hvad man har interesse for.

Kajakpolo i Marstal
Skibslauget De 4 Brødre

Hvad kan man gå til på Ærø?

Her kommer en oversigt over nogle af de større foreninger og fritidstilbud på Ærø, hvor der er mulighed for at engagere sig som medlem eller frivillig.

Dertil kommer en række politiske og kirkelige foreninger, selvejende institutioner, lokalafdelinger af nationale interesseorganisationer og andre NGO’er. Og hvis ikke det allerede findes på Ærø, så er det ganske nemt at tage nye initiativer og finde andre ligesindede.

Skateparken i Marstal

Der er ikke kommet mere ro på hverdagen. Til gengæld bruger vi nu tiden på det, vi brænder for, og som gør en forskel i lokalsamfundet. Jeg vil gerne selv bestemme, hvornår jeg har travlt, og hvad jeg har travlt med. Det har jeg fået mulighed for på Ærø. For her kan du få det liv, du selv er villig til at skabe.

Kasper, 40 år, ærøbo siden 2020