Skip til hoved indholdet

Lej bolig

Hvad er dine boligdrømme? På Ærø er der noget for enhver smag. Her finder du både store og små byhuse, smukke landejendomme og gårde med jord, praktiske parcelhuse og imponerende klassiske villaer. Du kan få havudsigt eller bo omkranset af marker, slå dig ned i en gammel bydel, i et nyere parcelhuskvarter eller i en af øens mange landsbyer.

På Boligsiden.dk kan du få et overblik over hvilke boliger der er til salg på Ærø lige nu. Og det kan godt betale sig at tjekke boligsiden ofte, for det går stærkt på Ærø for tiden - i hvert fald, når det gælder boligmarkedet. Køb og salg af boliger på Ærø er de seneste år blevet en intens affære, hvor det ikke er ualmindeligt at huse sælges på under en uge eller slet ikke når ud på markedet, før det er solg som skuffesalg.

Bo til leje på Ærø

Der er stor efterspørgsel på lejeboliger på Ærø for tiden. Derfor kan det være en udfordring at finde en god lejebolig, der opfylder dine ønsker til antal værelser, fasciliteter og beliggenhed. Men med lidt ihærdighed og tålmodighed skal det nok lykkes. 

Facebook 

På Facebook er der flere grupper, hvor du kan både efterlyse lejebolig og tilbyde lejebolig. Du kan blandt andet skrive et opslag i gruppen Udlejning på Ærø.

Det Ærøske Boligselskab

Det kan være en god idé at skrive sig op til en lejlighed i Det Ærøske boligselskab, som er en almen boligforening. Boligselskabet råder over 466 boliger, der er fordelt på hele øen.

Efterlys lejlighed i Ugeavisen

Ugeavisen på Ærø er en af Danmarks mest læste lokalaviser. Derfor kan det være effektivt at efterlyse en lejebolig i en annonce i Ugeavisen. Der er også løbende annoncer med lejligheder til leje på Ærø i avisen, så det er i det hele taget en god idé at følge med her.

Statene 2
5970 Ærøskøbing

+45 63525000
flyttilaeroe@aeroekommune.dk