Hav, strand og skov
Natur
Med bopæl på Ærø behøver du ikke planlægge en tur ud i naturen.
For den er lige uden for din dør, og den er en del af din hverdag: Havet har du altid i horisonten, strandene er aldrig længere væk, end at du kan nå en dukkert i din frokostpause eller efter fyraften, og du skal aldrig langt for at finde en god udsigt.


Fire årstider på én dag
Sommeren dufter af saltvand og solvarme skuldre. Vinteren kan være rå og blæsende, men også stille og klar.
Og indimellem får man alle fire årstider på én dag.

Lige til at gå til
Den ærøske natur er lige til at gå til, og der findes utallige vandreruter, cykelstier og shelters, man kan tilbringe en weekend eller en hverdagsaften i.




Det bedste, jeg ved, er at tage en fiskestang og en svampekniv i tasken og vade øen tynd. Om efteråret kan man droppe madpakken og bare fouragere på de endeløse rækker af frugttræer langs veje, stier og diger.
Andreas, 39 år, ærøbo siden 2022