Skip til hoved indholdet
    Hjem Dansk Familieliv Daginstitutioner

Daginstitutioner

Børn der tager af en stak æbler

Det gode børneliv på Ærø

På Ærø finder du alt, hvad du kan ønske dig af tilbud på pasningsområdet. Det faglige niveau er højt og engagementet er stort i de ærøske institutioner. Det gælder både de kommunale tilbud og de private.

Fælles for alle øens institutioner er at de har naturen som legeplads og altid har stranden, skoven, marken og engen lige i nærheden. Disse fantastiske rammer giver muligheder for et væld af aktiviteter og oplevelser, som både skaber glæde og røde kinder hos børnene og de voksne der hver dag arbejder for at skabe det gode børneliv for alle vores dejlige øbørn.

En hverdag i børnehaven på Ærø byder også på mange spændende kulturelle aktiviteter, som fx teater, cirkus, museumsbesøg og ture i øens biograf.

Vuggestue, dagpleje og børnehave

Ærø Kommune tilbyder pasningsgaranti inden for én måned, når du flytter din familie til øen. I de kommunale børnehuse er der gratis madordning, så familielivet bliver lidt enklere og du er sikker på at dit barn får sund og varieret kost i vuggestue og børnehave hver dag.

Du kan få et overblik over Ærøs pasnings- og institutionstilbud, ved at besøge Dagtilbud og institutioner

Danmarks mest tilfredse forældre

I 2022 viste en stor landsdækkende undersøgelse blandt 120.000 forældre, at vi på Ærø er rigtig, rigtig glade for vores børnehaver, vuggestuer og dagplejere. Faktisk har vi de mest tilfredse forældre i hele landet. Du kan læse mere om undersøgelsen i pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Statene 2
5970 Ærøskøbing

+45 63525000
flyttilaeroe@aeroekommune.dk

 

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback